En meget lækker kartoffelsalat med masser af bid, fylde og smag...god til kylling og grill
4 pers.
Ingredienser:
300 g blomkål
500 g kogte kartofler
3 hårdkogte æg
½ rødløg
evt. 100 g stegt bacon i tern
Dressing:
100 g mayonnaise
2½ dl ymer eller cremefraiche
2 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. paprika
1 tsk. sukker
1 tsk. sennep
1 spsk. eddike
Fremgangsmåde:
Hæld kogende vand over blomkålen og lad den trække 10 min. og hæld så vandet fra. Lad det køle af.
Skær de kogte kartofler i tern.
Hak rødløget fint.
Del æggene 2 gange på en æggedeler
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Rør blomkål, kartofler, æg og rødløg sammen i en skål. Tilsæt dressing og rør det hele sammen. Hæld salaten op i en serveringskål og pynt evt. med hakket rødløg og bacon ( kan undlades)
Servere brød til.
Tip:
Du kan røre 200 g kylling i salaten, hvis du skal bruge den i madpakken..
Comentarios