En nymodernes udgave af skinke med melon, som du kan servere til morgenmad, frokost eller som en forret..
4 pers.
Ingredienser:
4 skiver røget skinke
4 friske asparges (kogt i 2 min. og overhældt med koldt vand)
1 håndfuld rucola
4 æg
1 spsk. skyr, cremefraiche eller mælk
salt
Fremgangsmåde:
Start med at lave røræggene.
Pisk æg og skyr let sammen.
Hæld dem på en varm pande med lidt olie og skru ned på halv varme.
Rør i æggene konstant med en paletkniv. Steg ikke æggene længere end til de lige har samlet sig på panden. Det tager ca. 3 min. Massen må heller være blød end tør.
Drys lidt salt henover. Hæld rørægget op i en dyb tallerken og stil til afkøling
Hvis du steger i olie med smag fx sesamolie afgiver det smag til æggene, hvilket jeg selv er ret begejstret for. Ellers brug rapsolie.
Når æggene er afkølet kan du begynde at anrette.
Put 1 spsk. røræg øverst på skinken og læg 1 frisk asparges og en tot rucola ovenpå.
Rul nu skinken sammen om fyldet og læg den over på den tallerken den skal serveres på.
Pynt med lidt cherrytomater og ristet sesam, lidt hvidløgsolie dryppet henover er også lækkert.
Servere frisk eller ristet rugbrød til.
Comments