top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Eksotisk kylling salat

Opdateret: 13. maj

En frokost salat som altid er populær


8 - 10 pers.


Ingredienser:

400 g kyllingbryst (kogt eller stegt i tern)

270 g asparges (1 ds.)

175 g mandarin (1 ds.)

170 g agurk i tern

150 g mayonnaise

2½ dl cremefraiche 9 % eller 18 %

2-3 tsk. karry

1 tsk. sukker

1 tsk. salt

1 spsk. dilddressing (det du bruger til graved laks, færdigkøbt)

Evt. 150 g rejer

Fremgangsmåde:

Skær agurken tværs igennem og skrab kernerne ud med en ske. Skær agurken i små tern. Asparges, mandarin og agurk dryppes af i en si et par timer og tørres i køkkenrulle eller viskestykke, så de ikke er vandede længere. Køb færdigstegt kylling eller kogt i tern.

Cremefraiche og mayonnaise røres sammen med karry, dilddressing, salt, peber og sukker.

Dressing vendes forsigtigt i fyldet og smages til med salt og sukker.

Lad salaten stå og trække og sætte sig et par timer.

Serveres som en frokostret på rugbrød, eller som en forret med flutes til. Den er også lækker som fyld i en croissant

Du får en ekstra lækker forret, hvis du tilsætter 150 g rejer og bytter 1 dl cremefraiche ud med 1 dl flødeskum.

Den smager også fantastisk i madpakken i en sandwich/flutes.


90 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Post: Blog2 Post
bottom of page