Oldemors appelsinfromage
- for 4 dage siden
- 1 min læsning
Her får du en fromage som i gamle dage, en anden konsistens end de moderne luftige mousser i dag, da den indeholder tvebakker, med en super lækker smag....
6-8 pers.
Ingredienser:
½ liter piskefløde
100 g sukker
2 hele æg eller 5 æggeblommer
1 appelsin usprøjtet (saft og skal)
1 tsk. vaniljesukker
4 blade husblas
5 tvebakker
lidt fløde til pynt

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Æggene piskes med sukker og vaniljesukker til en luftig masse ca. 5 min.
Fløde piskes, ikke helt stiv, kun til den er blød og luftig.
Riv appelsinen og pres saften ud og tilsæt det til æggemassen.
Hæld tvebakker i en frysepose og knus dem med en kagerulle eller kødhammer.
Smelt husblas i en skål i mikroovnen i 10 sek. til den er smeltet men kun fingerlunt.
Hæld husblas i æggemassen under høj piskning.
Flødeskummet vendes nu i til det er helt fordelt.
De knuste tvebakker kommes i og blandes godt i fromagen.
Smag til med flormelis hvis du ønsker den sødere.
Hæld den op i portionsglas og pynt med frugt eller chokolade og lidt flødeskum.
Stilles i køleskabet mindst 2 timer
Tip:
Du kan tilsætte mere appelsin hvis du ønsker det eller citronsaft.
Du kan undlade tvebakker og tilsætte 1 husblas mere, men så er det bare en almindelig appelsinfromage. Tvebakker holder sig længe og er så lækre knust i koldskål eller frugtsupper




Kommentarer