Saftige, bløde og lækre kanel snegle med en strejf af appelsin..
16-18 stk.
Ingredienser:
Dej: 200 g smør eller margarine
2½ dl mælk
50 g gær
2 spsk. sukker
2 stk. æg
600-700 g hvedemel
1 tsk. salt
Remonce:
200 g smør
200 g sukker
1 tsk. kardemomme
Skal af en hel appelsin
70 g hakket mørkt chokolade
1 tsk. vanilje
1 tsk. maizena
Glasur:
75 g mørk chokolade
75 g flormelis
50 g smør
2 spsk. saft fra appelsin
Fremgangsmåde:
Dej:
Rør gæren ud i den lune fingervarme mælk. Tilsæt æg, sukker og salt. Tilsæt blødt smør (hvis du bruger rørmaskine) ellers smelter du smørret og lader det køle af inden du tilsætter det.
Tilsæt så 600 g hvedemel og ælt dejen godt igennem ca. 8 min. brug de sidste 100 g mel hvis dejen klister.
Form nu dejen til en kugle og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 45 min.
Remonce:
Rør det bløde smør sammen med sukker, kardemomme og skal af en appelsin.
Tilsæt 1 tsk. maizena og pisk godt.
Rul dejen ud i et rektangel på ca. 70x40 og smør remoncen ud med en paletkniv. Husk at komme helt ud til kanten. Drys chokolade henover dejen, og rul den sammen til en pølse på den lange led, så den ligner en roulade. Skær nu rouladen ud i 16-18 store stykker.
Når du lægger sneglene på bagepladen må de gerne ligge lidt tæt. Og snippen hvor rouladen ender, lægges ind under sneglen, så sneglen ikke åbner sig under bagningen.
Sæt nu ovnen på 220 grader.
Lad sneglene hæve under film eller en plasticpose i ca. 20 min. og bag dem ved 220 grader alm. Ovn i ca. 14 min, til de er gyldne.
Glasur:
Smelt chokoladen i en lille gryde sammen med smørret.
Tilsæt flormelis og rør det godt sammen. tilsæt så 2 spsk. appelsinsaft fra din appelsin.
Når sneglene er kølet af pynter du dem med chokoladeglasuren og hakket nødder.
Tip:
Du kan sagtens nøjes med at lave en alm. kakaoglasur af kakao og flormelis, og så bruge appelsinsaften i stedet for vand til at røre den op med.
Comentários