top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Blomkålstærte

En skøn tærte, hvor du også kan bruge broccoli eller grønkål...


4 pers.


Ingredienser:

400 g blomkål (eller broccoli)

1 rødløg i tern

180 g røget mørbrad (eller røget skinke)

100 g feta

3 dl mælk (eller kaffefløde, græsk yoghurt)

4 æg

2 spsk. parmesan

1-2 tsk. tørret estragon (eller timian)

evt. 100 g reven ost

Bund:

100 g havremel

100 g alm hvedemel

100 g smør

1 tsk. salt

50 g græsk yoghurt

lidt vand

Eller køb en færdig tærtedej

Fremgangsmåde:

Kog blomkålen i 5 min og tag den op ad vandet og lad den afkøle.

Kom melet i en skål og smuldre det sammen med smørret.

Tilsæt salt og yoghurt og saml dejen med lidt vand. Tryk dejen ud i en smurt tærteform på ca. 24 cm

For bag tærtebunden i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 12 min. evt. dækket af bagepapir med lidt tørrede bønner i bunden så dejen ikke glider ned af siderne. Eller brug en færdig tærtedej.

Bræk blomkålen i mindre buketter og læg dem på tærtebunden.

Skær mørbraden i tynde strimler og fordel dem ovenpå blomkålen. Drys det hakkede løg henover.

Fordel feta hen over tærten og riv parmesan hen over.

Pisk æg og kaffefløde sammen og hæld det over tærtefyldet.

Til sidst drysses der lidt salt henover og lidt frisk kværnet peber og den krydderurt du har valgt. Estragonen giver en virkelig lækker smag til tærten, men hvis du ikke er til smagen bør du vælge en anden krydderurt.

Servere en salat til, du finder masser af forslag her på siden under salater.

Tip:

Du kan bytte blomkål ud med broccoli, så følger du bare fremgangsmåden. Men hvis du vælger grønkål i stedet for, skal du lige forstege det på panden først, så det falder sammen, ca. 4 min.

Ønsker du ekstra ost kan du drysse 100 g reven ost over tærten inden du hælder æggemassen over.



44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


Post: Blog2 Post
bottom of page