top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Fastelavns boller

Opdateret: 9. jan. 2022

Ja de tager tid at lave, men de er det værd...


12-13 stk.


Ingredienser:

50 g gær

2½ dl vand

50 g sukker

100 g smør eller margarine

1 æg

Ca. 500 g hvedemel

100 g marmelade efter ynglings smag.

Creme:

2½ dl mælk

2 æg

2 spsk. sukker

1 spsk. maizena

1 tsk. vaniljesukker

Evt. romessens

Fremgangsmåde:

Lav cremen først.

Pisk æg og mælk let sammen i en gryde. Hæld resten af ingredienserne i og pisk det sammen.

Bring gryden i kog mens du pisker hele tiden. Skru ned på jævn varme og pisk til cremen begynder at tykne.

Tag det af varmen og hæld det i en dyb tallerken og drys med sukker, så det ikke trækker skind.

Stil det koldt.

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt sukker og blødt smør.

Tilsæt 400 g mel og resten lidt ad gangen, lad rørmaskinen gøre arbejdet, til dejen slipper bunden. Har du ingen rør maskine, er det nemmere at smuldre margarinen i melet og dernæst tilsætte gæren, som er udrørt i vandet inden.

Lad dejen hæve ½ time og slå så 12 boller op af dejen. Vægt Ca. 75 g pr. bolle.

Lad dem hæve på bagepladen på bagepapir eller på et meldrysset bord i 1½ time.. jo den er god nok. Husk ikke at dække dem til.

De får en lidt tør overflade, som gør at den holder bedre på fyldet. Og bollen skal være overhævet

Tryk et hul i midten af bollen og tilsæt 1 tsk. Marmelade og ca.2 tsk. Creme.

Du samler så dejen rundt om fyldet og trykker dejen godt sammen og lægger den med samlingen ned ad. (Se evt. video på min YouTube kanal)

Hæver 20 min. og pensles med sammenpisket æg og hæver igen 10 min.

Bages ved 220 C i 15 min.

Hvis du vil fryse dem, så nøjes med at give dem 12 min.

Husk at du sagtens kan fylde dem med nougat eller marcipan. Bare husk at fyldet kun må fylde max 1 spsk. ellers løber fyldet ud.

Pyntes med glasur, hvid eller mørk og kan evt. drysses med krymmel.


Glasur:

2 dl flormelis

Ca. 1 spsk. kogende vand


Fremgangsmåde:

Rør flormelis sammen med vand, det skal være meget tykt. Glasuren kan også røres med appelsin/jordbær/citronsaft eller kaffe. Det kan også røres med 1-2 spsk. kakao eller kanel.

Denne opskrift er fra en bager i Børkop og den tager tid, men bliver også virkelig lækker blød og luftig. Nogen ting tager tid, og jeg foretrækker at vente på lækre fastelavsboller den ene gang i året jeg laver dem.


Tip:

Bag dobbelt portion og put dem i fryseren, så har du til hele familien til fastelavn.


490 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


Post: Blog2 Post
bottom of page