En rigtig dejlig dessert, med smag af kaffe, og søde makroner...
8-10 pers.
Ingredienser:
Fromage:
3 husblas
½ liter piskefløde
4 tsk. pulverkaffe
25 g chokolade
110 g flormelis
24-30 stk. makroner, knuste
portvin
Pynt:
25 g chokoladedrys
Hakket nødder
Frisk frugt
Fremgangsmåde:
Udblød husblas i en skål med koldt vand.
Lun 1 dl af fløden og smelt husblas og pulverkaffen heri.
Tilsæt 25 g hakket chokolade i fløden og rør rundt til det er smeltet. Stil det til afkøling mens du pisker resten af fløden.
Pisk resten af fløden (4 dl) med flormelis til flødeskum gem lidt til pynt og pisk forsigtigt den afkølede flødemasse i resten af flødeskummet. Smag til med flormelis.
Knus 3 stk. makroner pr. portion og fordel dem i portionsglassene og dryp dem med lidt portvin.
Du kan bruge vinglas eller andre portionsglas og naturligvis også en stor glasskål.
Hæld fromagen i en sprøjtepose og fordel det i glassene.
Pynt nu med flødeskum, hakket nødder chokoladestykker eller en lille macaron
Comments