En anderledes frisk og lækker kringle..
1 stang
Ingredienser:
1 dl mælk
1 æg
1,5 spsk. sukker
½ tsk. stødt kardemomme
25 g gær
Ca. 350 g hvedemel
75 g koldt smør i tern
Marcipanremonce
50 g blødt smør
50 g sukker
100 g marcipan, groftrevet
Revet skal af 1 citron
Æg til pensling
Perlesukker og hakket nødder til drys
Citronglasur:
4 spsk. Flormelis
Saften af ½ citron.
Fremgangsmåde:
Rør mælk, æg, sukker og kardemomme sammen i en skål sammen med gæren.
Smuldrer smørret i melet og tilsæt det til gærblandingen. Ælt det godt sammen.
Lad dejen hæve 1 time et lunt sted, til lidt under dobbelt størrelse.
Lav remoncen ved at røre alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
Lad den stå ude på bordet til den skal bruges.
Tænd ovnen på 200 grader og rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangulær form. ca. 20x40 cm. Læg remoncen midt på dejen hele vejen ned. Skær 10 stimler i hver af de to sidestykker, og læg dem ind over hinanden skiftevis i et flet. (Se billede)
Pensl med sammenpisket æg og drys med nødder og perlesukker.
Bag kringlen ca. 20-25 min. Lad den køle af og pynt så med glasur.
Kommentare