top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Medaljer

En skøn flødeskumskage pyntet med glade smileys...


10 stk.


Ingredienser:

350 g hvedemel

200 g smør eller margarine

100 g flormelis

1 æg

Til pynt og fyld:

1 ps. kagecreme pulver

1 dl piskefløde

evt. marmelade

Ca. 100 g flormelis

Vand

Lidt kakao til mund og øjne blandet med flormelis og vand

Gul farve til baggrunden


Fremgangsmåde:

Hak fedtstoffet ud i melet.

Tilsæt flormelis og æg og ælt det hurtigt sammen. Læg dejen på køl i ca. 20 min.

Rul dejen ud til ca. ½ cm tykkelse på et melfyldt bord og stik dem ud til runde kager, har du ingen udstikker kan du sagtens bruge et glas.

Husk du skal bruge både en bund og en top. Så til 10 medaljer skal du bruge 20 kager.

Læg kagerne på bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 10 min. til de er gyldenbrune

Lad kagerne køle af inden du lægger dem sammen med creme.

Du kan sagtens bage dem nogle dage før, og lægge dem i en kagedåse til du skal bruge dem.

Pisk cremen efter pakkens anvisning og pisk fløden til skum. Rør det sammen, eller hold creme og fløde hver for sig, hvis du mere er til det. Du kan godt smage cremen til med f.eks. romessens, hvis du syntes, eller vende lidt bær i cremen.

Rør nu flormelis med gul farve og evt. lidt vand den må endelig ikke blive for tynd. Smør det ud på 10 kagetoppe. Rør derefter flormelis med kakao og lidt vand og put det i en sprøjtepose.

Husk at lave glasuren tyk. Lav nu de smileys du ønsker, glade, sjove eller sure..

Lad dem stå og tørre lidt og hæld cremen i en sprøjtepose og sprøjt cremen ud på 10 bunde. Du kan efterlade et lille hul i midten, hvor du tilsætter den marmelade du bedst kan lide.

Sæt nu toppende på og du er klar til servering.


10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kaffe roulade

Comentarios


Post: Blog2 Post
bottom of page