top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Pirogger

Lækkert som aftensmad eller i madpakken, fyld dem med det du bedst kan lide..


8 stk.


Ingredienser:

Dej:

50 g gær

2 dl lunkent vand

2 spsk. olie

1 æg

1 tsk. salt

100 g fuldkornsmel

ca. 300 g hvedemel

Fyld:

400 g spinat hakket frossen

1 løg

150 g feta

1 tsk. salt

200 g skinke eller kylling i tern

stødt muskat

1 kogt æg

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Gæren udrøres i vandet og olie, æg, mel og salt tilsættes.

Æltes godt igennem og hæver ca. 1/2 time

Dejen slås ned, og deles i 8 boller, som rulles ud til cirkler på størrelse med en kagetallerken.

Imens dejen hæver, optøs spinaten i en gryde under låg, når det koger fjernes låget og væsken dampes af spinaten. Løget tilsættes og salt tilsættes.

Tages fra varmen og tilsæt muskat, smuldret feta og kød til spinaten. Smag til.

På hver dejplade lægges passende fyld ( 1 par spiseske fulde )

Kanten pensles med sammenpisket æg og dejen foldes sammen som halvmåner. Trykkes sammen i kanten med en gaffel.

Efterhæver ca. 15 min. Pensles med æg.

Bages ved 200 grader i ca. 14 min. drysses med sesam.

Servere evt. gulerodssalat til.


Tip:

Du kan fylde dem med kylling, oksekød, grøntsager, forskellige slags oste. Ja nærmest hvad du mest har lyst til, bare husk at fylde ikke må være for vådt.. vil du fx have oksekød i, kan du bruge fyldet til fyldte pandekager, som du finder her på siden under "Kød"



9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Post: Blog2 Post
bottom of page