En kage man kun spiser et stykke af, men et virkelig lækkert stykke...
1 springform 24 cm
Ingredienser:
200 g blødt smør
300 g sukker
3 æg
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Fyld:
150 g peanuts saltet
1 ds. kondenseret mælk kogt til karamel
200 g mørk chokolade
1 tsk. smør
2 spsk. mælk
1 spsk. flormelis
Fremgangsmåde:
Køb færdig karamel på dåse, eller kog 1 ds. kondenseret mælk til karamel i en gryde.
Koges ved svag varme uden at buldre. Kog gerne karamellen dagen i forvejen.
Smør røres med sukker til det er hvidt og skummende
Tilsæt et æg ad gangen.
Tilsæt bagepulver og mel samt vaniljesukker, og rør det sammen.
Hæld dejen i en springform eller en lille bradepande
Drys peanuts over dejen og tryk dem lidt ned i dejen.
Bag kagen ved 175 C i 40-50 min.
Hæld karamel over kagen og stil den kold.
Smelt chokolade i en gryde ved svag varme og tilsæt smør og mælk… rør godt rundt.
Skiller chokoladen lidt tilsæt da lidt mere mælk. Flormelis tilsættes til sidst.
Chokoladen hældes over karamellen og stilles igen kold, til chokoladen er stivnet.
Kagen er MEGET tung og går vel nærmest som en konfektkage.
Man kan med fordel lave den dagen før den skal bruges.
Comments