Meget lækkert brød kan bruges til madpakken, til en skovtur eller som aftensmad..
4 pers.
Ingredienser:
Fladbrød:
10 g gær
2 dl vand
1 spsk. olie
½ tsk. salt
ca. 250 g hvedemel
Eller køb et færdigt tyrkisk brød eller 4 stk. naanbrød i Rema
Fyld:
½ rødløg, hakket
1 fed hvidløg, presset
100 g feta ost, smuldret
1 håndfuld persille, hakket
300 g kebab eller hakket oksekød
Olie 1 spsk. til fyldet og lidt til at dryppe brødene med.
1 tsk. oregano
evt. lidt chili og spidskommen hvis man er til det.
1 kugle mozzarella ost i trevler
Topping:
½ rødløg
Cherrytomater
Agurk
evt. ruccola
Græsk yoghurt eller cremefraiche
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt olie, salt og mel.
Ælt dejen smidig og blank i ca. 5 min.
Del dejen i 4 portioner og form dem til 4 boller.
Læg dem på et meldrysset bord og lad dem hæve tildækket under fx en frysepose i 30 min.
Varm ovnen op til 250 grader
Rul dej kuglerne ud til aflange, ovale brød, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Har du valgt et færdigt købt brød så lægger du bare fyldet på brødet. (Hvis det er et rundt tyrkisk brød flækker du det igennem og skære det over på midten, så du får 4 bunde)
Dryp lidt olie på brødene og fordel derefter kebab kødet på de 4 bunde.
Riv mozzarella i strimler og lig oven på kødet.
Bland hakket løg, hvidløg, persille, oregano og smuldret feta sammen og drys det over kødet.
Bag brødene i ca. 15 min. ved 220 grader.
Snit topping i mundrette stykker og læg det på pizzaen når de kommer ud af ovnen.
Læg evt. klatter af græsk yoghurt ovenpå eller servere ved siden af.
Comments